fredag // 06. december

✝︎ (Joh 6, 41-47)

Jøderne stod og skumlede over ham, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen.  Og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?«  Jesus svarede dem: »I skal ikke stå dér og skumle!  Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.  Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.  Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen.  Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv.

Endnu ét stykke åbnet helt tilfældigt lige nu her.
“Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham…”
Eller hende? Jeg tænker nogle gange på, hvordan hele emnet med religion og tro kom tættere på dig igennem f.eks. mig, vores historie, vores kærlighed eller tiden omkring da din morfar blev kaldt op til himlen og en del andre småting, som skete omkring dig i løbet af dette år?
Det er som om, at det hele kom tættere på dig, selvom du ikke ønskede eller søgte det. Det er faktisk noget, du selv sagde på et tidspunkt. Eller i hvert fald noget i den stil. Har du aldrig følt at “et eller andet” eller “en eller anden” har stået og “banket på din dør”?

Så måske har Gud for længst stået og banket på hos dig, kæreste dig? Har du nogensinde følt det, men åbnede ikke på grund af følelse af frygt? Det betyder kun, at djævlen ville holde dig fra det, for der vil altid være frygt, hvis noget godt er på vej til at ske.
Hvad kan det skade, at åbne op for Ham? “Det værste der kan ske er… at der ikke sker noget, og alt bliver bare som det er…”
Men hvis du åbner op bare en lille smule, så kan du have det evige liv, præcist som der står til sidst i læsningen. Og det evige liv betyder bare et liv med lykke og kærlighed, og helt uden frygt.
“Den, der tror, har evigt liv.”

Det lover jeg dig, at det er sandt! 💜