søndag // 15. december

Der er de smukkeste læsninger i dag.

Adventstid er med andre ord ventetid. Vi venter på at Jesus kommer og bliver “født”. Det gjorde han for 2019 år siden, men hvert år fejrer vi det igen og igen. Men det har selvfølgelig en symbolsk betydning, at Jesus igen kommer og bliver født på ny – bare inde i os.

Der er virkelig mange ting som gør, at jeg i år har et kæmpe håb… Et håb om at Han også kan komme til dig, for at hjælpe dig med at komme ud af den ubehagelige situation, som du befinder dig i, kære dig.

Jeg kan ikke bare acceptere, at du har det så skidt, og jeg vil så gerne kunne hjælpe, så du skulle have det fuldstændig perfekt – hvad end det skulle være. Jeg ønsker, at du er lykkelig hver eneste dag, og at du får (og giver) masser af kærlighed – noget, som du er så god til!

Første læsning:

✝︎ (Es 35, 1-6a. 10)

Ørkenen skal blomstre

Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
ødemarken skal juble og blomstre,
den skal blomstre som rosen,
juble med stor fryd.
Den får Libanons herlighed.
Karmels og Sarons pragt.
De skal se Herrens herlighed,
vor Guds pragt.
Styrk de synkende hænder,
gør de kraftesløse knæ stærke,
sig til de urolige hjerter:
Vær stærke, frygt ikke!
Nu kommer jeres Gud med hævn,
Guds gengæld,
han kommer og frelser jer.
Da skal blindes øjne åbnes
og døves ører lukkes op;
da springer den halte som hjorten,
den stummes tunge bryder ud i jubel.
Herrens udfriede vender hjem,
de kommer til Zion med jubel,
evig glæde går foran dem,
fryd og glæde når dem,
suk og klage flygter
.

Jeg har også lyst til at sige til dig i dag: “…til de urolige hjerter: Vær stærke, frygt ikke!” For nu kommer Gud og frelser dig. Jeg har skrevet om det før, om den magt, den styrke som Han giver. Kære dig, hvis du bare kunne smage den, så kunne “…blindes øjne åbnes, og døres ører lukkes op.”


Anden læsning:

✝︎ (Jak, 5, 7-10)

Tålmodighed og bøn

Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær.  Vær ikke vrantne mod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt; dommeren står allerede ved døren.  Brødre, tag profeterne, der talte i Herrens navn, som jeres forbillede, når det gælder at lide ondt og bære det tålmodigt.  Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde.

Den læsning har så direkte forbindelse til, hvad jeg skrev om i går. “Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærkere, for Herrens komme er nær.” Gud er virkelig barmhjertig og vil give dig nåde, glæde, fred og kærlighed.

Og på samme tid fortæller den anden læsning mig, at jeg skal være tålmodig og vente på Hans komme. For han vil komme til dig og redde dig.

Evangeliet:

✝︎ (Matt 11, 2-11)

Johannes Døbers spørgsmål og Jesu svar

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«  Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:  Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.  Og salig er den, der ikke forarges på mig.«

Jesu tale om Johannes Døber

Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden?  Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene.  Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet.  Det er om ham, der står skrevet:

Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.

Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.

Her taler Jesus om, hvor “stor” og hellig Johannes Døberen var, dvs. hvor stort er det, at vi er blevet døbt. Ved vore dåb er vi blevet udvalgt og udemærket til det kristne liv. Mange ser det, som en hård og kedelig moralisering af livet, som indeholder en masse regler, for hvad man må, og ikke må, men det er en løgn, som “den onde” fylder os med.

Vi er udvalgt til et fantastisk liv uden frygt. Et liv fuld af betydning og essens. Et liv fyldt med kærlighed, og måske vigtigst af alt – et liv for andre mennesker end sig selv. Kære dig, du har lært mig og inspireret mig til at tage imod min invitation tilbage til dette liv, og jeg er evigt taknemmelig. Jeg vil kæmpe for dig, så længe jeg har energi, så du også kan komme ind på denne vej!