mandag // 16. december

Vi åbnede i dag et meget smukt Evangelium:

✝︎ (Luk 12, 22-31)

Om bekymringer

Til sine disciple sagde han: »Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise, eller for, hvordan I får tøj på kroppen.  Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.  Læg mærke til ravnene; de sår ikke og høster ikke, de har hverken forrådskammer eller lade, og Gud giver dem føden. Hvor langt mere værd end fuglene er ikke I!  Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?  Når I altså ikke engang formår det allermindste, hvorfor bekymrer I jer så for det øvrige?  Læg mærke til, hvordan liljerne gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer, end ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.  Klæder Gud således det græs, som står på marken i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende!  Tænk ikke på, hvordan I får noget at spise og drikke, og vær ikke ængstelige.  Alt dette søger hedningerne i verden jo efter, men jeres fader ved, at I trænger til dette.  Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift.

Men hvorfor er det smukt? Det handler om, at man skal altid forsøge at sætte Gud på 1. pladsen, og så får man alt det, man har brug for. Som et skønt eksempel eller bevis på det, bruges ravnene og liljerne. De smukkeste blomster sørger ikke for sig selv, og alligevel får de “de smukkeste klæder”.

Takket være dig lykkes det mig mere end nogensinde at leve på den måde, og jeg har virkelig erfaret, at det er sandt. Jeg vil indbyde dig dybt i mit hjerte til at tage imod den kærlighed, kære dig. ❤️