mandag // 23. december

Jeg blev inspireret til at skrive lidt om ÆRLIGHED og SANDHED. Først en kort læsning fra 1. Mosebog:

✝︎ (1 Mos 3, 9-15. 20)

Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?«  og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.«  Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?«  Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.«  Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

Da sagde Gud Herren til slangen:

»Fordi du har gjort dette,
skal du være forbandet
blandt alt kvæg
og blandt alle vilde dyr.
På din bug skal du krybe,
og støv skal du æde,
alle dine dage.
Jeg sætter fjendskab
mellem dig og kvinden,
mellem dit afkom og hendes:
Hendes afkom skal knuse dit hoved,
og du skal bide hendes afkom i hælen.«

Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker.

Ærlighed og sandhed.

Hvad er Advent? Det er ventetid. Vi venter på at Jesus kommer til os, til denne verden. Derfor er det også en forberedelsestid, hvor vi kan forberede os på den store begivenhed. Lad os i dag kigge på os selv med ’røntgen briller’ og scanne 3 forskellige områder af os selv.

Som det første i læsningen falder Adam og begår en synd. Adam er et symbol på os alle mennesker. På grund af synden skammer Adam sig pludseligt over, at han er nøgen og gemmer sig derfor i en busk. Det er et rigtig fint billede på, hvad der er sket med os i arvesynden. Djævlen har snydt os på den måde, at han har lovet os, at alt ville blive helt fantastisk. At hvis vi gør, hvad han frister os med, bliver vi lykkelige og opnår guddommelige ting. Men det hele viser sig at være en stor, styg løgn. Hans intention er udelukkende at gøre mennesket til grin, at håne os, og at få os til at skamme os.

Når det er sagt, lad os kigge på os selv. På ting som vi måske gemmer fra Gud eller fra andre mennesker og måske endda fra os selv. Steder hvor vi lader som om, at intet er forkert eller at noget dårligt slet ikke finder sted. Det kan være, at vi skammer os så meget over det og over os selv, og at vi finder os selv frastødende, og derfor vil vi bare gemme det fra alt og alle.

Jeg vil indbyde jer til at trække netop det frem i ’lyset’. Ikke foran andre mennesker og foran verden, men foran Gud og foran dig selv. Det er frygtindgydende, men husk at frygten kommer altid dér, hvor noget godt er ved at ske. Derfor – hav modet! Vær ikke bange, for at trække dine svagheder frem foran Gud.

Der er svaret til scenen med Adam, som skammer sig i en busk. Det er Jesus på korset, for Han blev korsfæstet helt nøgen. Det var sådan, man straffede mennesker dengang. I alle kirker i hele verden er Han dækket til, men det kommer fra vores respekt. Jesus og alle andre som blev korsfæstet, var helt nøgne netop for, at de skulle blive til skam foran andre mennesker. Det var en del af den ellers grusomme straf, men hvad kan vi få ud af den forestilling? Pointen er, at Jesus som ”den nye Adam” stiller sig foran Gud og siger:

”Fader, jeg gemmer mig ikke mere.
Fader, jeg vil ikke dække mig til med noget.
Fader, jeg vil ikke lade som om tingene er anderledes, end virkeligheden.

Fader, jeg stiller mig frem helt nøgen – i den fulde sandhed.”

Hvorfor er det vigtigt? Fordi at hvis Gud skal elske os, så skal han elske ’os’, og ikke ’os delvist dækket til med et eller andet’. For han skal elske os for dem, vi er. Hvis et andet menneske skal elske os, skal han/hun også ’se’ os. De skal se, hvad de skal elske. Jeg bliver ved med at sige det i mine katekeser til par, forlovede og ægteskaber:

”Først når man kender hele sandheden om den anden person, kan man virkelig elske ham/hende. Den anden person skal give dig sin sandhed… som den er. Det vil sige en situation, når den anden person i fuld overgivelse og nærmest hjælpeløshed, velvidende om muligheden for at blive afvist afslører den fulde sandhed om sig selv, og du begynder at elske den, som den er.”

Det er helt naturlig, at vi ’gemmer’ vores sandhed. Det er vores forsvar mod at skamme os, mod at blive afvist, forladt, dømt osv., men tænk over det: Hvorfor gemme sig fra Gud og dine nærmeste? Hvorfor gemme sig fra de mennesker, som du elsker allerhøjest, og som du også vil elskes af? Vi har netop brug for at stille os helt ’nøgne’, så de kan elske os for præcis dem, vi er. ”Elsk det, som er skammeligt ved mig.”

At lukke sig selv ned er ikke en god ting heller. Mange mennesker opnår ikke nåden, fordi de er lukket foran Gud, og fordi de lader, som om tingene er langt bedre, end de er i virkeligheden. De flygter for meget, fra hvem de er, og hvad de står for. Det er grunden til, at vi fejler i relationen til Gud og i kærligheden generelt.

Så stop med at skamme dig. Stå frem i sandheden og lad andre elske dig, som du er. Selvom det er forbundet med risikoen for at blive afvist, er det den eneste sande mulighed for virkelig at opleve at være elsket. Både af Gud og af et andet menneske.

Den anden aspekt i læsningen er videregivelse af skylden til en anden. Se hvordan Adam siger, at det var Eva, som gav ham frugten fra træet. Eva skylder skylden på slangen osv. Det er også et meget godt billede på, hvor nemt vi har det med at beskylde andre mennesker, omstændigheder, forhold, begivenheder, situationer etc. for, hvordan vi selv har det, mens vi oftest glemmer at kigge indad. Måske er det tid til at vi selv står til ansvar for, hvem vi er, og for hvad vi laver? 
Det er os selv, som har ansvaret for vores følelser, og hvad vi gør med dem. Vi har ansvaret for vores handlinger, uanset om vi bliver provokeret eller ej. Selv når nogen tvinger os til at gøre noget, er vi stadig ansvarlige for vores handlinger.

At tage imod frelsen er med andre ord ’at tage ansvar for sit liv’. Det er konsekvensen af at stoppe med at skamme sig. Når du endelig stopper med at ”lade som om du var en anden person”, så tager du automatisk ansvaret for den, du er. Og kun på den måde åbner du op for, at Jesus kan hjælpe dig. At Gud kan komme ind i dit liv og befri dig fra din skam. ”Kun den som tager sit liv i egne hænder og tager det fulde ansvar for, hvem han/hun er – den kan sandelig blive frelst.” Og det er lige præcis det, som Gud ønsker for ALLE mennesker.

Den sidste aspekt handler om fjendskabet mellem kvinden og slangen, dvs. alle os mennesker og djævlen. Gud siger i læsningen, at dette ’fjendskab’ er og skal forblive for evigt. Måske et dumt spørgsmål, men stadig et vigtigt ét: ”På hvilke områder er du slangens ven?”
De flestes automatiske svar er: ”Det er vi ikke! Vi vil have intet med ham at gøre!”
Det er mit indtryk, at selvom vi siger det, og vi afskyer tanken om synder, svagheder og vanskeligheder i vores liv, så tillader vi alligevel en eller anden form for relation med slangen. Måske kan man ikke kalde den en venskab, men man tillader kontakt med ham. Og på den måde siger vi måske indirekte ”JA” til en eller anden form for ondskab.
Tænker over det – ”Hvor i dit liv tillader du måske ondskaben at være din ven eller i det mindste at være i relation til dig?” – lad os sige: en eller anden bekendt, som du ikke smider udenfor din dør. For ondskaben er noget med smider udenfor døren og låser alle låse!