fredag // 20. december

Her er et stykke fra Lukasevangeliet, som fik en kæmpe betydning for mig sidste år i november. Jeg åbnede et tilfældigt sted i Evangelierne lige før jeg skulle ud ad døren, for at mødes med Gilberto, som jeg ville skrifte hos for første gang i 14 år:

✝︎ (Luk 11, 9-13)

Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.  For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.

Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk,  eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«

Det var en slående oplevelse og jeg fik kuldegysninger på ryggen.

Det her ord!?
Lige før jeg skulle tage mit første skridt på vejen tilbage mod Gud!?
Er det ikke vildt!?

Og samme dag senere sagde du til mig for første gang: “Jeg elsker dig”
Det havde jeg dengang ikke forventet i mine vildeste drømme.

Så jeg fik, hvad Han lovede, og endda MEGET mere.